EngelskSprog

Engelsk – det’ kun for sjov

Anne-Maja Jønch Pedersen har skrevet et meget interessant indlæg på K-forum, hvor hun beskriver en ny (?) tendens i det danske sprog: at vi mere og mere bruger engelske ord, vendinger og hele sætninger ikke som klassiske låneord, men som et særligt uhøjtideligt supplement til vort modersmål.

”De engelske ord lader til at have nogle bestemte funktioner, der antyder fællesskab, leg, ungdom, uhøjtidelig ping-pong-samtale, og de kan tages i brug, når det skal være lidt afslappet. Næsten som et sekundært ordforråd,” skriver hun.

Og når jeg nu går særligt op i krydsningen mellem engelsk og dansk, kan jeg ikke lade det være ukommenteret. Jeg kan langt hen ad vejen genkende hendes beskrivelse. Det er efterhånden ganske udbredt at krydre sproget med anglikanske indslag, og jeg kan næppe heller sige mig fri for selv at gøre det ind imellem. Så langt så godt. Men hvis det rent faktisk betyder, som hun påpeger, at engelsk reduceres til et uhøjtideligt, sekundært ordforråd, tror jeg, der ligger nogle udfordringer i det.

Vi bryster os af i Danmark at være gode til engelsk. Og det er for så vidt også rigtigt nok. Men alligevel er vi ikke rigtigt tosprogede, som man er det i f.eks. Singapore eller Belgien. Foruden film og medier, rejser og vejvisning til turister finder vores udmærkede engelsk kun anvendelse til bestemte formål: professionelt (forretning, forskning, politik); og så til sjov, som Anne-Maja beskriver.

Det er uheldigt, for det giver os en snæver og ufuldstændig opfattelse af, hvad (rigtigt) engelsk er. Måske oplever vi situationer, hvor danskere griner højlydt af indfødte engelsktalende, som siger noget fuldstændig normalt, men som for danskerne primært giver associationer til noget useriøst. Det er såmænd uskyldigt nok. Men hvis det giver os en indgroet afstandtagen til andre kulturer, er det uheldigt.

Det er helt på sin plads med engelske låneord i dansk til bestemte formål. Men hvis engelsk reduceres til et professionelt/uhøjtideligt supplement, snyder vi os selv for en mere fuldgyldig forståelse af andre mennesker, som ikke er præcis ligesom os. Dansk er ét sprog, og engelsk er et andet. De må begge kunne leve og udvikle sig på egne præmisser.

Man kunne nok i virkeligheden sige meget det samme om danskeres brug af tysk – det er bare langt mindre udbredt efterhånden.

Først offentliggjort på dudanskesprog.wordpress.com 16. december 2011.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *